Ideal Bar
Psymon Spine
Support: Wash your dirty money with my art
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Kalejdoskopiske og krøllede toner med Psymon Spine i VEGA
Psymon Spine er en magisk to-takts knallert, hvor nøglen knækker i tændingen og gashåndtaget vrides i bund. Gennem et kalejdoskopisk virvar af psykedelisk pop og pulserende dansemusik oser gruppen, der udspringer fra musikmiljøet i Brooklyn af let tilgængelig melodisk storhed fra første tone.
Psymon Spines omfavner og udforsker elektroniske lyde, hvor alt fra discoens farverige rytmiske breakdowns, frodige synthezeiser-flader og technoens evige og uophørlige puls bliver sat i spil. Kvintetten åbner i tekstuniverset for en rejse ind i menneskets komplicerede følelser, hvor en forløsning kun kan ske via musikkens og dansens frigørende potentiale.
Gruppens debutplade, You Are Going yo My Birthday (2017), høstede roser og blev med fuld plade og ordene: “Turning on Psymon Spine’s debut album is like stepping into Narnia” en anmelderdarling hos magasinet, Atwood Magazine.
Psymon Spine fulgte op på succesen med deres anden skæring, Charismatic Megafauna (2021) og er senest aktuel med singlen “Boys”.
Support: Wash your dirty money with my art
Wash your dirty money with my art er en dansk duo bestående af Michael Vitus og Tobias Kiel, der leger med de musikalske genrer i et spændingsfelt mellem det indiepoppede, det elektroniske og med elementer fra det rockede.
Duoens seneste single “Livets Tur” udkom d. 19. April i samarbejde med Nikolaj Nørlund. Singlen er en upbeat indiepop sang, der sætter fokus på livets hastighed og de Sociale Mediers tidstyveri, der blot er med til at få tiden til at flyve endnu hurtigere afsted. Lyt til “Livets Tur” og mange andre fantastiske numre fra duoen, når de varmer Ideal Bar op d. 25. maj!