VEGA

Event kalender

Få billetter

Lille VEGA

Nordstrøm

Support: Tredjeperson


lørdag23.05.2026
Pris inkl. gebyr315,-

Åbningstider

Dør:
Koncertstart:

Nordstrøm vækker hits og minder til live i VEGA

I foråret 2026 tager Nordstrøm på en helt særlig jubilæumsturné. Det er nemlig 20 år siden, Troels Holdt og Lars Malm ramte danskernes hjerter med debutalbummet Dagdrømmer og ikke mindst megahittet Berlin – sangen, der blev årets mest spillede på P3, solgte guld og stadig er fast inventar på danske radiostationer.

På jubilæumsturnéen kan du opleve alle de store øjeblikke fra karrieren – fra Berlin, Du og jeg og Endnu en til Januar – side om side med nye sange, der viser, at Nordstrøm stadig er i absolut topform.

Da Berlin ramte æteren i 2006, skilte Nordstrøms lyd sig markant ud fra det, der ellers prægede det danske musiklandskab. Med elektroniske beats, dansksprogede tekster og stærke melodier skabte duoen et udtryk, der både var anderledes og tidløst – og som siden er blevet en del af dansk pophistorie.

Nordstrøm udgav tre album i eget navn – Dagdrømmer (2006), Endnu en (2008) og Alt på plads (2010) – og senere Gnister (2015) i samarbejde med Søs Fenger under navnet Fenger//Nordstrøm.

Der har været stille omkring Nordstrøm i en periode, men Troels Holdt og Lars Malm har aldrig sluppet projektet. Tværtimod har de fortsat skrevet nye sange sammen – og nu tager de hul på næste kapitel.

“Nu hvor Berlin har 20-års jubilæum næste år, syntes vi, det var en oplagt mållinje for at få vores nye sange færdige og samtidig tage ud og fejre de gamle hits live,” fortæller Troels. “Vi glæder os og er vildt spændte på at møde publikum derude igen – både med noget de kender og nogle overraskelser,” supplerer Lars.

Når Nordstrøm rammer VEGA næste år, vækker de hits og minder til live og inviterer publikum med ind i deres historie – både den, der er, og den, der kommer. Glæd dig til en koncert fyldt med kærlig nostalgi, energi og ny musikalsk magi.

Bemærk: Hvis du ankommer i kørestol, skal vi bede dig om at læse følgende.

Vores store elevator er desværre akut kommet under reparation og er dermed ude af funktion på ubestemt tid. Vi har to mindre elevatorer, som vi kan benytte - men disse har begrænset med plads, så vi kan ikke garantere, at der er plads til alle slags kørestole.

Er du kørestolsbruger, kan du med fordel se på nedenstående mål og på forhånd vurdere, om din/jeres kørestol kan komme op i salen. Målene på vores to små elevatorer lyder således:

Døråbning: 80 cm, dybde 110 cm.
Døråbning 78 cm, dybde 160 cm.

Vores servicepersonale på aftenen vil selvfølgelig gøre alt, hvad de kan, får at sikre dig adgang. Vi beklager ulejligheden og besværet, og vi refunderer selvfølgelig din billet, skulle du vælge enten ikke at tage afsted eller hvis du ikke kan få adgang til salen.

VEGA ligger i Folkets Hus, som er en fredet bygning. Derfor er der en del begrænsninger på, hvad vi har mulighed for at lave af ændringer og tilbygninger i huset, i forhold til mere handicapvenlige løsninger.

Vi bestræber os på altid at give alle koncertgæster en god oplevelse inden for VEGAs rammer, omend vi i denne omgang desværre ikke kan imødekomme alle størrelser af kørestole, da tilgængeligheden i huset også indebærer reparationer og vedligeholdelse af vores elevatorer, der er essentielle for at vi kan tilbyde adgang for kørestolsbrugere.

Support: Tredjeperson

Tredjeperson laver energisk og grænsesøgende popmusik, hvor skarpe tekster og detaljerige produktioner er i fokus. Bandet har bl.a. spillet på SPOT Festival og Smukfest, turneret som support for Joyce og har senest været på Danmarksturné i eget navn.

Tredjeperson er aktuelle med singlen "Åbner Mit Hjerte Op", som er det første udspil fra deres kommende EP. Live vil bandet præsentere flere af de nye sange fra EP’en.

Varm op til koncerten her

Relaterede begivenheder

lørdag
/
23.05.2026
Pop
Lille VEGA
Øvrige arrangementer
Få billetter

Lille VEGA

Nordstrøm

Support: Tredjeperson

lørdag
/
23.05.2026
Pop
Lille VEGA

Ideal Bar

Not A Lead Singer Karaoke

Bangers Only

lørdag
/
23.05.2026
Andre arrangementer
Ideal Bar

Store VEGA

Joey Valence & Brae

Support: DJ EWOOK

søndag
/
24.05.2026
Hiphop
Store VEGA

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur

Ideal Bar

Worldpeace DMT + The Femcels

Support : Guccisamo

onsdag
/
27.05.2026
Elektronisk
Ideal Bar
Udsolgt

Store VEGA

Iceage - på gulvet i VEGA

Ingen support

onsdag
/
27.05.2026
Rock
Store VEGA
Venteliste

Ideal Bar

Lea Romea

Support: DJ Kaddi

torsdag
/
28.05.2026
Pop
Ideal Bar
Venteliste

Lille VEGA

Soppgirobygget

Support: KLIKEN

torsdag
/
28.05.2026
Elektronisk
Lille VEGA

Store VEGA

Chance Peña

Support: Adam Melchor

lørdag
/
30.05.2026
Folk/Country
Store VEGA
juni

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur