VEGA

UDVIKLING AF MUSIKLIVET

- VÆKSTLAG OG SMALLE GENRER

Musik i alle genrer flyder fra VEGAs tre sale

VEGA har den rytmiske livemusik af højeste kvalitet som omdrejningspunkt og inddrager andre kunstarter på tværs af genrer i stræben efter at udforske og bidrage til den samlede kunstneriske scene i Danmark.

Vores program er modigt, cool, aktuelt, fremadskuende, grænsesøgende, udfordrende og samtidig indbydende med masser af plads til glædelige gensyn.

I VEGA arbejder vi aktivt og seriøst med diversitet og mangfoldighed i programlægningen.

Vores vision er at præsentere et fremadskuende kunstnerisk univers, der konstant kan inspirere både publikum, kunstnere og os selv.

Vi introducerer grænsesøgende og banebrydende events med anerkendte kunstnere og samarbejdspartnere. Sammen udfordrer vi algoritmerne og insisterer på at præsentere oplevelser udover det forventede.

VEGA sætter en ære i at fremme talentet og har et ambitiøst talentudviklingsprogram samlet under porteføljen VEGA Talent. Læs mere om VEGAs arbejde med musikkens talenter her.

VEGA arbejder året rundt med at forme og udvikle den danske livemusik, der strømmer fra husets tre scener. Sigtepunktet er altid at skabe den bedst mulige oplevelseskvalitet for husets brugere: For musikerne på scenerne, for koncertpublikummet, der besøger VEGA for at opleve koncerter og arrangementer, og for de mange samarbejdspartnere, VEGA dagligt interagerer med.

Talent- og karriereudvikling
VEGAs talentarbejde er en gennemgående arbejdsproces, der har tyngde igennem hele programlægningen.

VEGA udfolder desuden tre faste årlige signaturarrangementer, der sætter fokus på nyt dansk talent:

VEGAs Udvalgte, som præsenterer VEGAs bud på lyden af fremtiden

When Copenhell Freezes Over som markerer, at den hårde scene af nyt talent står stærkt.

Verden Venter som i tæt samarbejde med bl.a. MXD og VEGAs Liveurope-venuepartnere etablerer et samlet push for danske artister, der er klar til at spille i udlandet.

Ideal Bar som fokuseret vækstscene
VEGA er optaget af at lægge det helt rigtige program til sin mindste scene, Ideal Bar, der peger fremad og viser VEGA som et vågent venue, både hvad angår danske og internationale artister og i henhold til VEGAs ambitioner om inklusion og repræsentation. Vi sælger mange billetter til shows i Ideal Bar, der netop er dedikeret som VEGAs scene for nye talenter med +100 koncerter om året.

I 2023 indførte vi muligheden for at arbejde med immersiv lyd i Ideal Bar som det første spillested på klubniveau i verden. Det immersive lydsystem tages i brug af både etablerede og helt nye artister, som ved guide og fælles sparring med VEGAs lydteknikere eksperimenter med lydudtrykket.

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur