Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

When Copenhell Freezes Over Bomstærkt talent

Sammen med festivalen Copenhell og Music Export Denmark sætter VEGA fokus på metalscenens talenter med arrangementet When Copenhell Freezes Over med et årligt arrangement i slutningen af januar.  

Det syder og bobler fra en ekstrem talentmasse blandt metalbands i disse år, og med arrangementet When Copenhell Freezes Over dedikerer vi en hel aften til at præsentere de mest interessante seks nye navne fra scenen netop nu. Navne vi tror på vil præge livescenerne de kommende år.

When Copenhell Freezes Over er blevet et fast tilløbsstykke for alle, der vil opleve, hvad der rører på sig i den mørke danske musik-undergrund. De nye og unge bands går ikke kun på scenen for sjov og for at underholde publikum på denne aften: Adskillige udenlandske bookingagenter, talentspejdere fra pladeselskaber, rock- og metalfestivaler og andre vigtige branchefolk fra hele Europa deltager også i begivenheden for at opleve de danske musikere. 

When Copenhell Freezes Over 2019 er Sunless Dawn, (O), Cold Night For Alligators, Xenoblight, Tainted Lady og Alkymist.