Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}


Hans Rosenström & Philip|Schneider

Titel: The Nature of Isolation and Loneliness

Årstal: 2020

Den finske lyd- og installationskunstner Hans Rosenström og den danske performanceduo Philip|Schneider (bestående af komponisterne og sangerne Josephine Philip og Hannah Schneider) har skabt et fælles værk, hvor Vegas ikoniske koncertsal forvandles til en totaloplevelse hvor alle sanser aktiveres. Om The Nature of Isolation and Loneliness:

Tilbage i 2019 begyndte kunstnerne at udvikle et værk, der skulle omhandle stigmatiseringen af ensomhed i en tid total opslugt af sociale medier, selviscenesættelse, ”likes” og virtuelle venner. Dette var før nogen vidste, at der var noget, der hed COVID-19 og uden at vide at dette emne ville blive akut relevant i den nærmeste fremtid. I lyset af den aktuelle situation er grænsen til andre mennesker pludselig forrykket. Distanceret i krop, men forbundet i sind af den nye fælles virkelighed.

Med en blanding af sang, performance og lyd skabes et værk specielt til anledningen. I VEGA - engang et fælleshus for arbejderbevægelsen, nu et sted, hvor folk normalt mødes, skulder ved skulder, for at opleve levende musik – inviteres publikum på en rejse ind i ensomhedens natur, gennem fragmentariske musikfraser og udsagn, som eskalerer, og til sidst samler sig i et mangestemmigt korværk.