Kristoffer Akselbos kunstpraksis er orienteret mod brugeren og konteksten. Hans værker bliver til via performative greb, der udspiller sig i mellem en ’online’ og fysisk virkelighed. Massemediernes kommunikations- og distributionspotentiale er både et værktøj og et undersøgelsesfelt i hans værker. Ofte foregår de som en forhandling mellem et billede og det rum, det indgår i. Hvad sker der med et billede, en person eller en fortælling, når det overgår fra en fysisk til en digital virkelighed?
Sidsel Christensen arbejder på tværs af det levende billede, live-events og performance-lektioner for at udforske forskellige muligheder for at forandre opfattede virkeligheder. Hun bruger kameraet som et socialt redskab til nye intime møder i et forsøg på at skildre et ideelt "rum" mellem kunstneren og publikum: et rum, der udfordrer subjektiviteten og giver plads til nye potentialer, magtkamp og friktion.
Lilibeth Cuenca Rasmussen beskæftiger sig primært med video og performance i sine værker. Cuencas produktioner involverer tekstskrivning, musikalske kompositioner og stærke visuelle elementer, hvor kostumerne ofte indgår som værkets scenografi. Cuenca indsamler, indskriver og aktualiserer hendes fortællinger via en kritisk og humoristisk praksis, der har et særligt blik for identitet, kultur, religion, køn og sociale forhold.
Sophie Dupont arbejder med performance, skulptur og fotografi, men uanset mediet er udgangspunktet for hendes værker ofte en eksistentiel og poetisk refleksion over de grundlæggende menneskelige forhold og over de grundlæggende elementer og mekanismer i både krop og sind. Tilbagevendende temaer for Sophie Dupont er enkle ritualer og gentagelser. Gennem disse undersøger hun modsætningerne og forbindelserne mellem objekt og subjekt; krop og psyke og hendes tidligere performances har således været stille, poetiske undersøgelser af åndedræt, kropsvægt, balance og bevægelse.
En eksperimenterende tilgang karakteriserer helt generelt Jeannette Ehlers arbejde. Billedmanipulationer er ofte inkluderet i kunstnerens fotografiske og videobaserede værker. På dette flertydige grundlag undersøges betydning og identitet både på en sofistikeret og umiddelbar måde. I årevis har hun skabt filmiske og performative universer, der dykker ned i etniciteten og identiteten inspireret af sin egen dansk/vestindiske baggrund. Hun udfordrer og udforsker store kulturelle og komplekse spørgsmål, såsom Danmarks rolle som slavenation - en del af den danske kulturarv, som ofte overses i den herskende historieskrivning.
Christian Falsnaes skaber publikums-inddragende situationer, hvor videoværker, malerier, udstillingsrum og performances er flettet sammen. Han problematiserer vores indlærte sociale strukturer og magtdynamikker i samfundet. De tilstedeværende bliver en del af Falsnaes værker, idet han udforsker forestillingerne om rituel og kollektiv adfærd, herunder sin egen og kunstnerens rolle. Han undersøger, hvad der sker, når folk – især dem, der er vant til ritualerne og mekanismerne i kunstverdenens sociale koder – bliver instrueret til at opgive kontrollen.
Jenny Gräf Sheppard (US/DK) er en tværdisciplinær kunstner, der både går på scenen som musiker og skaber rituelle performances, der udfordrer vores normer og nærvær, som billedkunstner. Hun udforsker lyd i forhold til erindring og handling, blandt andet i form af projekter med personer med Alzheimers. Hendes kunstneriske undersøgelser inkluderer lydens effekt på kroppen, bevidstheden og naturen.
Kosmologym er et internationalt kunstnerkollektiv, der udvikler spil, som sætter spørgsmålstegn ved vores selvdyrkelse. De skaber fysiske situationer, hvor individet og kollektivet møder og udfordrer systemet, og vi tvinges til at reflekterer over vores samfundsidealer. Kosmologyms værker er kort sagt optimeret til møder med publikum, og de vil udfordre dig til at genoverveje dine personlige grænser.
Den New York baserede kunstner Jakob Kudsk Steensen er bekymret for, hvordan fantasi, teknologi og økologi er flettet ind i hinanden. For at lave sine værker tager han på nogle omfattende udflugter, hvor han samler organisk materiale og fotograferer planter, klipper og jordbunden. Han konverterer det samlede materiale til digitale verdener ved hjælp af 3D-scannere, fotogrammer, satellitdata og computerspil-software til virtuelle simuleringer med mytiske væsener og radikale økologiske scenarier. Steensen samarbejder ofte med værksteder, animatorer, musikere, kunstnere, forfattere og biologer med det formål at udvikle nye økologiske perspektiver.
Søren Thilo Funder er en billedkunstner, der primært arbejder med video og installation. Hans værker er mash-ups af populære fiktioner, kulturelle skildringer og socio-politiske situationer, forestillinger og historier. Værkerne er konstruerede fortællinger, der insisterer på ny betydning formet i den snævre skillevæg, der skiller fiktioner fra virkeligheder. Med sin Investering i skrevne og uskrevne historier, paradokserne i det samfundsmæssige engagement og behovet for nye, ikke-lineære fortællinger, tilbyder Søren Thilo Funder et rum for skæve, tidslige, politiske og ihukommende møder.
Ragnhild May arbejder i grænselandet mellem billedkunst, lydkunst og musik. Via hendes installationer, skulpturer og performances, forsøger hun at nedbryde de traditionelle grænser mellem billedkunst og musik. Udgangspunktet for hendes virke er interessen for forholdet mellem lyd, materialitet og den menneskelige krop. Hun har derfor skabt flere selvbyggede instrumenter, der leger med ideer om cyborgs, robotter samt kulturhistoriens forståelse af musik, lyd og instrumenter.
Hans Rosenström er en finsk kunstner anerkendt internationalt for sine stedspecifikke rumlige og lydbaserede installationer. Hans praksis er præget af en løbende udforskning af, hvordan vi forholder os til hinanden som mennesker. Hans poetiske og skæve værker har en særlig resonans i disse turbulente tider, hvor ligheder ignoreres og forskelligheder udstilles og udnyttes af politikere og medier.
Til VEGA|ARTS samarbejder Hans Rosenström med performance- og musiker-duoen Philip | Schneider
Tori Wrånes er vokalist og kunstner, og har en trans-medial kunstnerisk praksis, der udfolder sig som performance, skulpturer, videoer eller installationer. Hendes brug af lyde, musikinstrumenter, kostumer, rekvisitter, arkitektur og skulpturer deformerer hendes udseende og skaber nye ritualer og drømmelignende situationer. ‘Koreografi med lyd’ kan være en god måde at beskrive hendes arbejde på, uanset om det er solo eller med flere udøvende kunstnere, som fx opera-sangere på cykler, musikere i en stolelift eller en syngende sten. I de seneste par år har Wrånes været beskæftiget med at udvikle sin egen Troll(e)-teknik; et improviseret, ikke-verbalt sprog baseret på rytme og temperament.
YOKE er et kombineret kunst- og designkollektiv, der udvikler udforskende kunstværker og interaktive udstillinger til en række internationale institutioner og aktører. Med et team af digitale formidlingseksperter, indretnings-designere, ingeniører og software magikere engagerer YOKE sig i samtidskunsten og -kulturen for at udforske nye formater for fordybende oplevelse design.
