Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

28. maj 2021 - Vi har sendt vores første vinyl-udgivelse på gaden nemlig L.A.R.S.T H.U.G. VEGA KONCERT, der byder på tredobbel vinyl-box med 28 sange optaget i Store VEGA, 88 siders illustreret songbook med Lars H.U.G.s tekster samt et art print fra hans hånd - det hele pakket i et smukt visuelt univers skabt af Lars H.U.G. selv. 

Udgivelsen markerer VEGAs 25-års jubilæum i 2021.

Dagen efter VEGA åbnede i september 1996 spillede Lars H.U.G. den første egentlige koncert i VEGA, og i 2016 var han med til at fejre vores 20-års jubilæum med et brag af en næsten tre timer lang, karrieredækkende koncert. Rygtet om en magisk aften begyndte at svirre og er aldrig forstummet, selv om der efterhånden er gået fem år. Så i anledning af vores kommende 25-års jubilæum i september 2021, syntes vi da, det var på sin plads, at vi igen inviterede en af dansk musiks helt store profiler til at spille koncert for VEGAs publikum.

Denne gang bliver koncerten altså i form af en vinyl-udgivelse i sublim kvalitet og er dermed en ny måde at opleve koncert fra VEGA.

Vi er stolte af at kunne udgive denne boks til fans af Lars H.U.G. og ikke mindst endnu engang få lov at markere en milepæl i vores historie med hans musik.

Udgivelsen koster 995 kroner og kan købes via vegashop.dk og fragtes direkte til din dør.