Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

01.november 2019 - VEGA er samarbejdspartner til den nye DAB-radiokanal LOUD, der går i luften den 1. april 2020. LOUD giver plads til livemusikken, og vi glæder os til, at koncertliv får en tiltrængt plads i det danske radiolandskab.

Lad os få facts på bordet med det samme: VEGA ejer ikke LOUD. VEGA er heller ikke en del af den nye DAB-radios ejerkreds, og vi fastsætter ej heller de redaktionelle prioriteringer radioen vil få, eller bestemmer hvad der skal tales om i programmerne i sendefladen. Radioen kommer ikke til at bo på vores adresse, og VEGAs ansatte skal ikke være værter på kanalen.

VEGA er derimod samarbejdspartner til den nye radio på lige fod med Nationalmuseet, Danske Studerendes Fællesråd, Roskilde Festival, Enigma, Teater Mungo Park, Ungdomsbureauet og foreningen lex.dk.

VEGA har som samarbejdspartner sagt ja til at bidrage med viden, erfaringer og netværk og så selvfølgelig en masse liveoptagelser både fra vores egne tre koncertsale men også fra spillesteder og koncerthuse rundt omkring i Danmark.

Som samarbejdspartner til LOUD, sætter vi radioens journalistiske uafhængighed før alt andet ligeså vel, som vi står fast på retten til både vores egen og LOUDs kunstneriske frihed og musikalske diversitet. 

Som samarbejdspartner til LOUD er vores ambition at åbne en dør til livemusikken og få musikken ud til kanalens lyttere samt at sætte fokus på de mange interessante historier, der findes både blandt de etablerede musikere og i musikkens talentlag rundt omkring i Danmark. I VEGA har vi nemlig en strategisk målsætning og en stor public service-opgave i at styrke en hårdt tiltrængt talentudvikling i et mere og mere kommercielt musikmarked.

I VEGA er vi optagede af publikums møde med livemusikken, hvad enten det er i vores egne sale, hos vores kollegaer på spillestederne landet over eller nu via koncertoptagelser, der sendes i radioen.

Vi tror på, at livemusikken er en af de mest skelsættende, fysiske kunstoplevelser moderne mennesker kan udsætte sig selv for, og derfor glæder vi os til, at danske radiolyttere de kommende fire år nu også får en mulighed for at opleve koncerter og historier om koncertliv via radio. I VEGA ser vi musikformidling og udvikling af koncertformatet, herunder digital formidling, som en vigtig udviklingsopgave – også for landets største spillested.

Læs mere om LOUD her.