Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Som person med særlige behov kan du selvfølgelig komme til koncert

VEGAs koncertsale befinder sig på 1. sal, og der er adgang til dem via en elevator. Af brandhensyn må der ikke befinde sig kørestole på balkonen (2. sal) i Store VEGA.

Der findes et begrænset antal parkeringspladser i umiddelbar nærhed af VEGA forbeholdt personer med handicap.

Se kort over parkeringspladser for personer med handicap i nærheden af VEGA.

Procedure ved ankomst


Ved ankomsten til VEGA bedes du som gangbesværet/kørestolsbruger kontakte VEGAs sikkerhedspersonale. De vil hjælpe dig op i koncertsalene ved hjælp af elevatorerne og hjælpe dig til at finde en god plads.

Placering i koncertsalene

I Store VEGA kan den bagerste tredjedel af gulvet hæves, så der er bedre udsyn. Herfra vil kørestolsbrugere ofte overvære koncerten. Til koncerter med siddende publikum i Store VEGA har vi kapacitet på to kørestolspladser. 

I Lille VEGA kan vi desværre ikke tilbyde en lignende løsning, men vi sikrer kørestolsbrugere en placering med godt udsyn.

Toiletmuligheder


Toiletter for gangbesværede findes i korridoren mellem Lille og Store VEGA i samme niveau som koncertsalene (se oversigtkort nedenfor). Tag fat i vores vagtpersonale, og de vil med glæde hjælpe dig på at anvise dig eller svare på spørgsmål. 

Begrænsninger i VEGA


VEGA ligger i Folkets Hus, som er en fredet bygning. Derfor er der en del begrænsninger på, hvad vi har mulighed for at lave af ændringer og tilbygninger i huset i forhold til mere handicapvenlige løsninger.

Ledsagere

Såfremt der er plads på gæstelisten, er det muligt at få ledsager gratis med til koncerten. Dette skal undersøges inden koncerten ved at kontakte VEGA på info@vega.dk eller på telefon 33257011 (telefontid kl. 13.00-14.00 på hverdage). Der skal kunne fremvises gyldigt ledsager-bevis.

Spørgsmål


Har du andre spørgsmål ang. at være til koncert i VEGA som person med særlige behov eller gangbesværet, så er du meget velkommen til at kontakte os på info@vega.dk.

Du kan også ringe til os på 3326 0955.