Zar Paulo kom sidste år ind på den danske musikscene med unikt talent for at skrive originale sange og skabe særlige liveoplevelser. Den århusianske-kvintet spiller efter new-wave og klassik pop-rockede becifringer. En lyd, der appellerer bredt, og som har sikret dem rosende ord fra pressen og spilletid i radioen.
”De er lavet af stof, der kalder på større scener,” skrev Soundvenue i en femstjernet liveanmeldelse efter en udsolgt Zar Paulo koncert i Lille VEGA tilbage i november.
2023 er blevet indledt med udgivelsen af singlen ”Ik Gå Så Langt” fra anden halvdel af debutalbummet Elendig Software.
Elendig Software (Del 1) fra oktober 2022 blev flot modtaget af publikum, mens flere toneangivende medier hyldede det selvproklamerede ”halvbum” med fem stjerner: ”Første del af Zar Paulos debutalbum er et generationsportræt, du ikke kan sidde stille til (Politiken)”
”Elendig Software (Del 1)” blev kåret til én af årets bedste udgivelser af selvsamme medier, hvilket blot har skabt endnu mere nysgerrighed omkring anden del af debutalbummet ”Elendig Software”, som bandet tager med bandet på tour i efteråret.
hun_sagde er følsom, rå og energisk hiphop med toner af R&B og poprock. hun_sagde fortæller gennem poetiske tekster om menneskets og samfundets skyggesider, og er ikke bange for at tage fat i de emner, ingen andre tør røre.
På scenen kulminerer hun_sagde i en energieksplosion, som gør det svært at stå stille. Teksterne leveres så overbevisende og indlevende, at det nærmest er umuligt at fjerne blikket fra hun_sagdes betagende skikkelse.
Zar Paulo
- 26. november 2022
Se billeder fra sidste gang Zar Paulo besøgte VEGA
Hvor gammel skal jeg være for at komme til koncert?
Der er ikke aldersgrænse til VEGAs koncerter, med mindre de foregår efter midnat eller som del af et natklub-arrangement (her vil aldersgrænsen ofte være 18 år). Der kan dog være enkelte undtagelser. Såfremt der er aldersgrænse på en koncert, vil det fremgå af koncertbeskrivelsen på VEGAs hjemmeside. Vi anbefaler dog, at børn under 12 år er ifølge med voksen, når de tager til koncert. Det er ikke muligt for koncertgæster under 18 år at købe alkohol i VEGAs barer.
Må jeg tage mit kamera med til en koncert?
Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder med almindeligt lommekamera og mobiltelefon til vore koncerter. Professionelle eller semiprofessionelle kameraer med spejlrefleks og/eller objektiv er ikke tilladt, ligesom det heller ikke er tilladt at filme koncerterne. Følg altid vagternes anvisninger, da der kan være forskellige regler for de forskellige kunstnere. Husk desuden at tage hensyn til de andre koncertgængere, så de ikke generes af dit kamera-brug. De billeder der tages må ikke benyttes i kommercielt øjemed, men kun til privat brug.
Er der support til koncerten?
I koncertkalenderen her på vega.dk kan du læse alt om koncerten, og hvilke supportnavn(e), der er i forbindelse med koncerten. Koncertkalenderen er altid opdateret med de nyeste informationer, vi har om koncerten, og hvad tid dørene åbner.