- Store VEGA -
Wolf Alice
lørdag
12.11.2022
Pris - inkl. gebyr
280,-
Koncerten er flyttet fra 18.02.22 til 12.11.22. Allerede købte billetter gælder til den nye dato. Information omkring refusion modtages på mail fra Ticketmaster.
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Wolf Alice - Prisvindende Britrockere vender tilbage til VEGA
Kvartetten fra Nordlondon har, trods deres unge alder, pustet friskt liv i den uddøende Britrock i snart et årti med deres behændige mix af grunge, folk, 90’er indierock og elektroniske elementer. Wolf Alice blev dannet i 2010 af forsangerinde Ellie Rowsell og guitarist Joff Odie og fik i 2012 selskab af trommeslager Joel Amey og bassist Theo Ellis.
Siden er det gået stærkt for det engelske band, der i dag har tre ep'er og to anmelderroste album på repertoiret – og deres tredje album Blue Weekend er lige netop landet. De er blevet kaldt ”the best band of the decade” af DIY Magazine, og albummet Visions of a Life indbragte bandet den prestigefyldte Mercury Price for årets album i 2018. Bandets nye album Blue Weekend har ligeledes formået at vinde musikpressens hjerter - også herhjemme, hvor danske Gaffa kvitterede med fem stjerner og ordene:
”Blue Weekend er på alle måder et helstøbt værk og en af 2021's stærkeste britiske rockplader.”
Takket været deres brede spektrum og vilde energi på scenen, nåede begejstringen for Wolf Alice tidligt nogle af rockens sværvægtere, og bandet har åbnet koncerter for både Liam Gallagher, Foo Fighters og Queens of the Stone Age. Bandet har også bevist, at de kan fylde venues i hele Europa selv, hvor de blandt andet gav en komplet udsolgt koncert i VEGA i 2018.
I 2022 er Wolf Alice igen klar til at indtage verdens musikscener med det helt nye album Blue Weekend – og danske fans kan glæde sig til gensyn med London-bandet, når de indtager VEGA i november.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk