- Lille VEGA -
UNDERTEKST
support - Gejst
fredag
19.05.2023
Pris - inkl. gebyr
195,-
Dør: 20.00 - Koncertstart: 21.00
De unge musikere i Undertekst har med deres dansksprogede popsange ramt de danske musikscener. Sangene kredser om ungdommen, natten og den upolerede kærlighed og sender lytteren på en aftensrejse gennem de fire drenges øjne.
Med fængende melodier og sarte tekster har Undertekst allerede været på to turneer med Go Go Berlin, spillet Smukfest og NorthSide samt udsolgt VoxHall i hjembyen Aarhus.
Undertekst fik deres gennembrud med den skarptskårne single “Skal vi tage til månen”, der røg i top ti over de mest spillede numre på P6 tilbage i 2019. Sidste år udgav de ep’en Det her det Undertekst, hvor førstesinglen “Hun Kender Alle Fra Aarhus” kastede endnu mere brændsel på det antændte pop-bål. Gaffa anmeldte EP’en og skrev til de tildelte fem, flotte stjerner.
Tårnhøj energi, glohed kærlighed og fortællinger om ungdommens op-og nedture. Den dansksprogede pop/rock kvartet Gejst har samarbejdet med producer Valentin Buchwald Pedersen (Blæst, Dusin, Kids In Fashion) og er af Bands of tomorrow beskrevet som et “elskovsbarn af Patina og Scarlet Pleasure”.
Gejsts tekster er karakteriseret ved et ærligt og genkendeligt sprog, hvor temaer som venskab og kærlighed – både den lykkelige og ulykkelige – går igen. Det er følelsen af uovervindelighed, der gennemsyrer rummet, når Gejst står på scenen eller brager ud af anlægget.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk