- Lille VEGA -
The Nude Party
torsdag
08.06.2023
Pris - inkl. gebyr
195,-
Dør: 20.00 - Koncertstart: 21.00
Det New York-baserede rockband har i næsten et årti fyldt verdens radiofrekvenser med ørefængende, melodisk rock. Navne som Jack White, Arctic Monkeys og Orville Peck har storrost The Nude Party for deres forførende og energiske rock-udladninger.
I slutningen af 2020 udgav bandet deres andet studiealbum, Midnight Manor, der røg direkte ind på førstepladsen på Billboards Alternative New Artists Album Chart . Musikmagasinet The Line of Best Fit skrev i anmeldelsen af albummet: “Pervading every aspect of what makes rock ‘n’ roll so rock ‘n’ roll; The Nude Party are back - and what a return it is.”
Bandet dykker på elegant vis ned i 60´er og 70´er rock 'n' rollens klassiske dyder og tilsætter små doser af country, 80´er inficerede rumklangsguitarer og spraglet psych.
Ude af stand til at turnere med albummet grundet pandemien, mødtes sekstetten for at indspille deres tredje album. I deres selvbyggede studie i staten New York jammede bandet sig frem til, hvad der har fået titlen Rides On.
På albummet blomstrer et hav af stemninger og genremix frem. Bandets improvisatoriske tilgang til indspilningsprocessen gør, at albummet smukt pendulerer mellem et væld af indflydelser og stemninger fra knasende sprød country til synth-tung electropop.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk