Koncerten er desværre aflyst. Billetter bliver automatisk refunderet, hvor de er købt. Billetholdere modtager en mail fra Ticketmaster med mere information.
Sys Bjerre giver et akustisk første lyt på sit kommende album
Sys Bjerre inviterer til en akustisk intimkoncert i Ideal Bar, hvor hun giver første lyt på sange, der bliver til hendes kommende album, der udkommer i efteråret 2023. Et album, der har været undervejs i et par år og er udarbejdet i samarbejde med hendes musikalske partner Lasse Lyngbo.
Vi kender Sys Bjerre tilbage fra 2008, hvor hun slog igennem med hittet "Malene". Hende Malene, der brændte sin kærestes lejlighed "helt ned". Allerede samme år kom hendes først fuld-længde album Gør det selv, som udover "Malene" også indeholdt de populære sange "Kegle" og "Tættere på stjernerne".
Siden har hun udgivet fire album og endnu flere singler, og kastet sig over både sangskrivning inden for musicals, teater, tv og salmeskrivning.
Vi opfordrer alle til at tage de vigtige snakke efter koncerten og nyde musikken med respekt for koncertens øvrige publikummer mens koncerten foregår.
Hvordan finder jeg nemmest vej til VEGA?
VEGA ligger 1 minuts gang fra metrostation Enghave Plads, et kvarters gang fra Københavns Hovedbanegård og 10 minutters gang fra Carlsberg S-tog station. Busserne 1A og 9A stopper tæt ved VEGA. Du kan også lave din egen rejseplan ved hjælp af rejseplanen.dk.
Kan jeg nemt komme ind i kørestol?
Som gangbesværet eller kørestolsbruger er det selvfølgelig muligt at opleve koncerter i VEGA. Læs mere om procedurer og faciliteter på vores infoside for personer med særlige behov under Om VEGA.