SOLKUR: Loke Deph + Alberts musikalske drømmerejse
Når SOLKUR inviterer lytteren på en drømmerejse, er det med to af de mest interessante navne fra den danske musikscene bag roret. Siden Loke Deph og Albert første gang mødte hinanden, har der været musikalske amoriner i luften, og SOLKUR er nu blevet deres kærlighedsbarn.
Albert skaber et melodisk og nyskabende akkompagnement til Loke Dephs virtuose associations-prægede tekster. Musikken handler sjældent kun om én ting, men danner rammen for et øjebliksbillede, hvor der er plads til, at lytteren selv kan forbinde prikkerne.
Sammen har de skabt et pulserende og nysgerrigt udtryk, der har sjæl og personlighed, og som dyrker det langtidsholdbare og undgår det flygtige. Der er plads til ironi og sarkasme, men også sårbarhed, som du kun oplever, når sandheden bliver sagt uden omsvøb.
Loke Deph er en åbenlys repræsentation for en ny generation af danske hiphopkunstnere. Allerede hyldet som en royal i undergrunden, og med debutalbummet Vor Frelser fra 2020, cementerede han sig for alvor på den danske musikscene.
Albert - Magnus Albert Wanscher - var inden sin solodebut bedst kendt som den producerende halvdel af Benal. I eget regi blander han popmusik med clubvibes med tråde til det britiske klubmiljø i 90’erne og den danske undergrund i 00’erne.
VEGA ligger 1 minuts gang fra metrostation Enghave Plads, et kvarters gang fra Københavns Hovedbanegård og 10 minutters gang fra Carlsberg S-tog station. Busserne 1A og 9A stopper tæt ved VEGA. Du kan også lave din egen rejseplan ved hjælp af rejseplanen.dk.
Hvor må jeg ryge?
Rygning er ikke tilladt i nogen af VEGAs sale. Vores rygeforbud gælder også e-cigaretter, og vi sælger ikke cigaretter i VEGA. Er du til koncert i Store VEGA har du mulighed for at benytte vores rygeterrasse. Den finder du i Store VEGA på balkonniveauet.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.