- Lille VEGA -
Shame
fredag
29.10.2021
Pris - inkl. gebyr
235,-
Dør: 20.00 - Koncertstart: 21.00
Det er en skam ikke at opleve Shame i VEGA
De unge musikere fra Brixton opsteg på rekordtid i 2017 fra undergrunden i London til de internationale scener, hvor de tog publikum og anmeldere med storm. Med fandenivoldske og utæmmelige energiudladninger af primalskrig og skærende guitarriffs, har Shame opbygget et ry som et af Storbritanniens bedste livebands.
Den 15. januar udgiver Shame deres andet studiealbum, Drunk Tank Pink. Med de nye sange guider kvintetten lytteren gennem nye afkroge af deres enorme, musikalske talent. På singlen ”Alphabet” vikler komplekse trommerytmer sig ind et i melodisk net af dansable guitariffs, der tilsammen skaber en eklektisk fusion af punk og funk.
Hvor debutalbummet er rendyrket, oprørsk postpunk dykker bandet på det kommende album ned i større og mere sprudlende produktioner i samarbejde med produceren James Ford (The Last Shadow Puppets, Depeche Mode, Foals). Energien er stadig på sit højeste, men lydbilledet og teksterne har taget et spadestik dybere ned i eftertænksomheden.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk