Sarah Klangs evne til at fastholde publikum i et varmt kram af sjove anekdoter, bevægende ballader og et udsøgt nærvær, har gjort hende til et must see på den internationale musikscene.
Sangskriverens seneste single "Mercedes", er en dybtfølt sang skrevet til hendes ufødte datter. Teksten forsikrer datteren om, at hun altid vil være der for hende. "Du kan altid løbe til mig," synger Sarah Klang på det svævende synth-drevne nummer, der stråler af håb og optimisme for datterens fremtid. Singlen varsler samtidig en række nye udgivelser, der bliver drysset ud over 2023.
Klangs særegne og nærmest selvbiografiske sangskrivning kryber ind under huden fra første tone. De melankolske popsange indhyller lytteren i et nostalgisk strejf af americana og country, skarpt anført sangerens kraftfulde vokal. Udgangspunktet for Klangs materiale er klassiske kærlighedssange, og i hendes hænder bliver det til charmerende fortællinger om længsel, drømme og spæde håb for fremtiden.
Er koncerten i Store VEGA, og er der meldt få billetter/udsolgt, vil balkonen være åben. Der er ca. 150 unummererede siddepladser, der uddeles efter først-til-mølle. Ønsker du disse pladser, opfordrer vi dig til at komme, når dørene åbner. I Lille VEGA finder du i venstre side af salen en lang sofarække. Du må også gerne sidde på gulvet på den lille balkon. I Ideal Bar er der siddepladser langs vinduerne, og ofte står der stole fremme til fri afbenyttelse ( dog ikke ved udsolgte shows).
Hvornår må jeg stille mig i kø?
Vi anbefaler, at du kommer to timer før dørene åbner.
Er der support til koncerten?
I koncertkalenderen her på vega.dk kan du læse alt om koncerten, og hvilke supportnavn(e), der er i forbindelse med koncerten. Koncertkalenderen er altid opdateret med de nyeste informationer, vi har om koncerten, og hvad tid dørene åbner.