- Lille VEGA -
PRISMA
lørdag
01.10.2022
Pris - inkl. gebyr
200,-
Dør: 20.00 - Koncertstart: 21.00
PRISMA har siden deres udgivelse af singlen “I Never Wanted To Meet You” i marts 2021, smittet alle med fængede alternative popsange. Deres rytmer flytter permanent ind i din øregang og deres tekster danser hen over din tunge. Duoen var derfor også en del af VEGAs Udvalgte 2022.
Frida og Sirid Møl Kristensen begyndte i 2014 at lave musik sammen på barndomsværelset inspireret af artister som The Raveonettes, Vivian Girls, Trentemøller, The Cure og Susanne Sundfør. Søstrene rammer en nordisk nerve, der inviterer dig ind i et filmisk og drømmende univers.
Karakteristisk for deres numre er især deres sfæriske og velklingende flerstemmige vokaler, der svæver på en minimalistisk og tung produktion af støjende guitarer og elektroniske lydbillede. Lyrikken tager udgangspunkt i det nære, og rummer stærke følelser og personlige historier; både om livets store spørgsmål, om Frida og Sirids søsterforhold og spænder over et bredt følelsesmæssigt spektrum.
I slutningen af 2020 udgav duoen deres debut ep Her, som med sine seks sange udgjorde en fortælling om livets cyklus; fødsel, barndom, ungdom, voksenliv, død og genfødsel. I 2021 udgav de deres anden ep Inside Out. Det er er en coming-of-age-fortælling, hvor de med musikken afsøger deres udvikling som individer.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk