- Lille VEGA -
Ondara
tirsdag
21.11.2023
Pris - inkl. gebyr
265,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Folk-sangskriveren Ondara fandt et forbillede lige netop, som han havde brug for en i form af en imaginær spansk landsbybeboer. Musikeren skabte ham godt nok selv, men den mystiske mand med det potente budskab er en alsidig fyr. Landsbybeboeren er hovedperson i en novelle Ondara har skrevet og samtidig titlen og inspirationen bag sangerens seneste, album, Spanish Villager No: 3 (2022).
Ondara fortæller om tilblivelsen af landsbybeboeren. “He formed himself during some of my darkest times, and as he came to life, he carried in his heart all the anxieties I had about my journey and about this new world I had moved to.”
Musikeren voksede op i Kenya, men flyttede til Minnesota, USA, da han var 20. På det nye album kanaliserer Ondara al den uro han følte omkring sit amerikanske eksperiment ned i 11 ekspansive sange. De følsomme sange har et kritisk blik på USA og verdenssamfundet, men er dog ikke et protestalbum. Ondara ser sig selv som en form for journalist, som rapporterer, hvad der sker i ham og i verden gennem sin kunst.
Efterfølgende er det så op til lyttere og publikum at forme deres egne konklusioner. Albummet er produceret af Mike Viola (Jenny Lewis, Dan Wilson) med besøg fra Taylor Goldsmith og Griffen Goldsmith fra Dawes, Sebastian Steinberg, Tim Kuhl og Jeremy Stacey.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk