- Store VEGA -
Nas
support - Carl Knast
søndag
29.05.2022
Pris - inkl. gebyr
530,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Nas har siden udgivelsen af sit skelsættende debutalbum Illmatic i 1994 været en af New Yorks største rappere. Med sin enorme selvtillid, ikoniske swagger og ekstremt høje tekniske niveau har han altid været favorit blandt hiphop purister. Hans skarpe tekster, der altid bliver leveret med et mesterligt flow, har opnået legendestatus og Nas bliver ofte nævnt på diverse lister over bedste rappere gennem tiden.
Nas har besøgt Danmark ad flere omgang. Senest på Roskilde Festival i 2017 hvor han leverede en af de bedste koncerter på festivalen foran et tætpakket publikum på Orange Scene. Berlingske skrev i deres 5-stjernede anmeldelse af koncerten:
"Nas [åbnede] en tidslomme til sprøde 90’er-numre som »The World Is Yours« og »N.Y. State of Mind« med jazzede klaver-loops og knoklede beats. Newyorkerens vokal var tight og tydelig, så man kunne nå at fange hans beundringsværdige inder- og dobbeltrim og følge fortællingernes drejningerne fra gangsterbravader til hårdt vunden selvindsigt."
Glæd dig til en uforglemmelig aften i selskab med en af hiphoppens største koryfæer i Store VEGA.
Carl Knast er en habil tekstmager. Et indblik i undergrunden. En hyldest til den knastørre humor. Et soundtrack til din næste fest. Carl Knast, der længe har floreret i den danske hiphopundergrund, læner sig gevaldigt op ad et fuldt berettiget gennembrud og på vej mod de helt store scener.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk