- Ideal Bar -
Nabihah Iqbal
torsdag
09.11.2023
Pris - inkl. gebyr
190,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Musiker, producer, DJ og programvært Nabihah Iqbal fra London er aktuel med det længeventede album, DREAMER. Hun er en mangefacetteret artist, der på sin seneste udgivelse har inviteret nye elementer og en mere akustisk lyd ind i sit elektroniske univers. Musikken bevæger sig i et felt mellem elektronisk dreampop og et dansegulv med plads til både lo-fi æstetik, bølger af shoegaze og indiebeats.
DREAMER er skabt i en turbulent tid i Nabihahs liv. Tilbage i starten af 2020 var hun udsat for et tyveri i sit studie, og kort efter blev et familiemedlem ramt af en hjerneblødning. Hun rejste til Pakistan for at være med sin familie, og da Covid-19 pandemien samtidig forårsagede global nedlukning skabte det nye perspektiver i Nabihahs sangskrivning og musik.
Omstændighederne bragte hende tilbage til sine rødder, og hun investerede i akustiske instrumenter som sitar og harmonium, der er tilføjet i produktionen af DREAMER. Albummet rummer en eksistentiel melankoli, og med sine indadvendt reflekterende kompositioner er dette hendes hidtil mest personlige værk.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk