Den irske sanger og sangskriver Mick Flannery har med sin indlevende stemme og øre for de gode melodier udgivet ni studiealbum til dato, hvoraf de tre har ligget nr. 1 i hjemlandet.
I 2022 udgav han A Night At The Opera, der skildrer nogle af historiens mest berømte skakspil. Sangene følger skakmestrenes træk og teksterne centrerer sig om deres ofte komplekse liv. Albummet er udgivet som NFT, hvor køberen får adgang til sangen og det videoværk, der er udarbejdet dertil.
I 2021 udgav han det forrygende album In The Game sammen med sangerinden Susan O'Neill, der blev et storsælgende albummet i Irland. Albummet leverer smukke fortællinger om parforholdets både lyse og mørke kompleksitet. Om albummet fortæller de:
“The concept is the dark and the light of the nature of relationships. The joys of love, the depth of despair in love, the wild abandon of love, and then nostalgia for times past that they know they will never have again yet should be dearly cherished.”
På lydsiden svøber de to musikere lytteren ind i et organisk, musikalsk univers af westernguitarer og smukke vokalharmonier. Albummet blev skrevet og optaget under lockdown i løbet af sommeren 2020 med Mick Flannery og Susan O’Neill på hver deres kontinent.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvordan finder jeg nemmest vej til VEGA?
VEGA ligger 1 minuts gang fra metrostation Enghave Plads, et kvarters gang fra Københavns Hovedbanegård og 10 minutters gang fra Carlsberg S-tog station. Busserne 1A og 9A stopper tæt ved VEGA. Du kan også lave din egen rejseplan ved hjælp af rejseplanen.dk.
Er der support til koncerten?
I koncertkalenderen her på vega.dk kan du læse alt om koncerten, og hvilke supportnavn(e), der er i forbindelse med koncerten. Koncertkalenderen er altid opdateret med de nyeste informationer, vi har om koncerten, og hvad tid dørene åbner.