Lille VEGA
Marius Ziska
Support: Axel Flóvent
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Oplev naturens skønhed i Marius Ziskas dybfølte sange
Det færøske band Marius Ziska har med deres sensible, nordiske lyd markeret sig som et af de mest interessante navn på den færøske musikscene.
I år udgav de deres fjerde album RÚM, der tager lytteren med på en rejse gennem elektroniske klangflader og melankolske melodier. Bandets frontmand, der også ligger navn til orkestret sørger for med sin smukke, indlevende vokal at føre de atmosfæriske arrangementer sikkert i havn, trods smertelige eksistentialistiske temaer.
RÚM er udarbejdet i samarbejde med den verdenskendte musiker Rob Moose (Bon Iver, Phoebe Bridgers, Paul Simon, Taylor Swift, Alabama Shakes), som har komponeret og indspillet strygerarrangementer på flere af sangene. Bandet vandt en Faroese Music Award for "Song of the Year 2022" med singlen "Síggja av nýggjum" fra den nye plade, og spillede i februar i år tre udsolgte koncerter med det Færøske Symfoniorkester i Nordens Hus i Torshavn til fantastiske anmeldelser.
Marius Ziska fik med albumudgivelsen Home / Heim i 2015 sit store gennembrud på Færøerne. Pladen blev samtidig udgivet i Danmark og Tyskland, hvor den fik en række flotte anmeldelser og blev fulgt op af turneer i Tyskland, Rusland og Danmark.
Support: Axel Flóvent
Islandske Axel Flóvent markerede sig på den internationale musikscene med debut-EP’en Forest Fires. Udgivelsen trak på indie-folk inspiration fra Bon Iver til Bombaby Bicycle Club og titelsangen fra EP’en blev en stor success og sendte Flóvent på en rejse, der bragte ham rundt i Europa.
Musikerens første fuldlængde plade, You Stay By the Sea, landende i 2021 til stor anerkendelse fra toneangivende medier.
Axel Flóvent er nu aktuel med to dugfriske indie-folk perler, singlerne, “Asymmetry” og “When the Sun Goes Down”.