Da Love Shop tidligere på året annoncerede, at de ville spille seks koncerter på Hotel Cecil i efteråret 2023, gik der kun et par timer før der kunne meldes udsolgt til de første to koncerter. Kort tid efter kunne der meldes udsolgt til alle seks shows. Nu følger det legendariske orkester op med en koncert på deres hjemmebane, Store VEGA, den 3 maj 2024.
Love Shop har netop udgivet singlen “Synd Og Skam”, der er forløber for albummet BLUES EUROPA, der udkommer den 13. oktober.
Albummet er et fragmentarisk samlende album om nutid, fortid og fremtid baseret på personlige glimt fra frontmand Jens Unmacks liv. Det er sammenstød og paradokser. Begejstret blues. Triumferende melankoli. For selv om alt virker til at køre af sporet, ånder Love Shop for at være til stede her og nu.
Er koncerten i Store VEGA, og er der meldt få billetter/udsolgt, vil balkonen være åben. Der er ca. 150 unummererede siddepladser, der uddeles efter først-til-mølle. Ønsker du disse pladser, opfordrer vi dig til at komme, når dørene åbner. I Lille VEGA finder du i venstre side af salen en lang sofarække. Du må også gerne sidde på gulvet på den lille balkon. I Ideal Bar er der siddepladser langs vinduerne, og ofte står der stole fremme til fri afbenyttelse ( dog ikke ved udsolgte shows).
Hvor skal jeg købe min billet?
Hvis du vil være sikker på at købe en ægte og gyldig billet til VEGAs koncerter, så anbefaler vi på det kraftigste, at du køber billet gennem VEGAs hjemmeside eller de billetbureauer, som VEGA arbejder sammen med og linker til fra hjemmesiden, nemlig Ticketmaster og Billetlugen. Der findes andre billetudbydere, hvoraf nogle er helt legale, mens andre systematisk svindler med billetter. Har du spørgsmål til køb af billetter kan du kontakte Ticketmasters kundeservice ved at ringe til +45 7015 65 65 på hverdage mellem 10.00 - 17.00.
Er der support til koncerten?
I koncertkalenderen her på vega.dk kan du læse alt om koncerten, og hvilke supportnavn(e), der er i forbindelse med koncerten. Koncertkalenderen er altid opdateret med de nyeste informationer, vi har om koncerten, og hvad tid dørene åbner.