Leizure og Loose Ends sender eksplosive toner op fra undergrunden

Leizure
Det er svært ikke at forelske sig i Leizures utæmmede lyd, når de indtager scenen med en fandenivoldsk elegance - det er dyrisk, smudsigt og sofistikeret.

Leizure er finfølt ekvilibrisme og buldrende urkraft. Saxofonen smyger sig skrigende om Zakarias Sandersons atonale crooner-vokal, mens de hidsige trommer taktfast driver musikken sikkert frem.

Men uanset hvor selvsikkert og yndefuldt, kvintetten kaster sig over deres instrumenter, er en Leizure-koncert noget beskidt og bestialsk.

Loose Ends
På scenen er Loose Ends konfrontatoriske som få, og det handler om ikke at stå i vejen for frontmand Holger Møller Dybro, når han eksploderer!

Musikken omfavner på én gang melankoli og vildskab, og med et simpelt set-up af to guitarer, en bas, trommer og vokal, formår Loose Ends at skabe iørefaldende melodier med massive støj-sektioner som bagtæppe. Loose Ends er blomstret ud af den aarhusianske undergrund med det nu hedengangne spillested TAPE som omdrejningspunkt.

Kvintettens aggressive og eksplosive koncerter får ørerne til at bløde og giver dig lyst til at stikke sidemanden en lammer.