Kings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sidesKings of Convenience - B-sides
Unik Kings of Convenience koncertrække i VEGA
I weekenden fra den 14. til den 16. april 2023 vil den norske folkpop-duo spille hele tre koncerter i Store VEGA.
Fredag og lørdag aften den 14. og 15. april 2023 inviterer Bergen-duoen bestående af Erlend Øye og Eirik Glambek Bøe til koncerter, hvor de spiller A-sides fra hele bagkataloget. Søndag den 16. april 2023 står den på eftermiddagshygge med et udvalg af gruppens B-sides.
Der skulle gå hele 12 år, fra Kings of Convenience udgav albummet Declaration of Dependence i 2009, til de igen gav lyd fra sig i 2021 med deres seneste udgivelse Peace Or Love.
Pladen klingede dog ikke af 12 års pause, men føltes derimod som en naturlig fortsættelse af deres distinkte lyd, som har fået flere til at kalde dem Norges svar på Simon & Garfunkel. Flere medier – inklusivt GAFFA herhjemme – hyldede duoens comeback-album. Faktisk kvitterede GAFFA med hele fem ud af seks stjerner, og skrev om makkerparret, at ”det er, som om de blev født til at lave blød folkpop sammen.”
Tæt ved VEGA, ved Aldi for enden af Rejsbygade findes et offentligt P-anlæg med 77 parkeringspladser. Reglerne for parkering er de samme som på sidegaderne omkring VEGA, der tilhører blå parkeringszone, licenszone Enghaveparken (EP). VEGA påtager sig ikke noget ansvar i forbindelse med parkering, så husk at holde øje med skiltningen. Yderligere oplysninger om parkering kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvornår lukker dørene?
Dørene lukker ikke i VEGA før koncerten er slut. Det vil sige, at du kan komme ind på din billet helt til koncerten er overstået.