Der har været høj efterspørgsel på billetter, siden koncerten med den britiske indie-artist King Krule gik i salg for under to uger siden. Koncerten er nu udsolgt, men der er godt nyt for fans, der ikke nåede at få fingrene i en billet. For King Krule har netop annonceret en række ekstrakoncerter rundt om i Europa – inklusivt i København, hvor han dagen efter den oprindelige koncert altså giver et ekstra show.
Archy Marshall kunne for nyligt annoncere sit fjerde album under det populære indierock-alias King Krule. Albummet med titlen, Space Heavy, lander den 9. juni og består af hele 15 nye numre, hvoraf singlen ”Seaforth” allerede er udkommet.
King Krule udgav i 2020 forløberen til det nye album, Man Alive!, hvilket skulle have bragt ham forbi K.B. Hallen senere samme år. Koncerten blev dog udskudt og rykket til Store VEGA over to aftener, inden den blev helt aflyst som følge af Coronapandemien.
Det gøres der nu op for med hele to koncerter i København.
Rygning er ikke tilladt i nogen af VEGAs sale. Vores rygeforbud gælder også e-cigaretter, og vi sælger ikke cigaretter i VEGA. Er du til koncert i Store VEGA har du mulighed for at benytte vores rygeterrasse. Den finder du i Store VEGA på balkonniveauet.
Må jeg tage mit kamera med til en koncert?
Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder med almindeligt lommekamera og mobiltelefon til vore koncerter. Professionelle eller semiprofessionelle kameraer med spejlrefleks og/eller objektiv er ikke tilladt, ligesom det heller ikke er tilladt at filme koncerterne. Følg altid vagternes anvisninger, da der kan være forskellige regler for de forskellige kunstnere. Husk desuden at tage hensyn til de andre koncertgængere, så de ikke generes af dit kamera-brug. De billeder der tages må ikke benyttes i kommercielt øjemed, men kun til privat brug.
Kan jeg nemt komme ind i kørestol?
Som gangbesværet eller kørestolsbruger er det selvfølgelig muligt at opleve koncerter i VEGA. Læs mere om procedurer og faciliteter på vores infoside for personer med særlige behov under Om VEGA.