Nicholas Westwood Kidd er Nørrebrodrengen, der med tracket ”Kysset Med Jamel” viste hele landet, hvordan man blev en selvgjort rapstjerne på en måde, ingen havde set før. Både i forhold til lyd, men også i forhold til hvordan man kunne udgive og markedsføre sin musik.
De tendenser har han fortsat igennem de seneste år, hvor blandt andet ”Boungiorno” blev en de allerstørste hits i 2021. Efter et stille 2022 skyder KIDD 2023 stærkt i gang med singlen ”Jeg’ Problemet”, der udkommer 13. januar. ”Jeg’ Problemet” er første single fra hans kommende album, som udkommer i efteråret 2023.
Sidst KIDD optrådte i Store VEGA, blev billetterne revet væk på et splitsekund – og nu er han endelig tilbage med sine brandvarme rap-bangers!
Hvor gammel skal jeg være for at komme til koncert?
Der er ikke aldersgrænse til VEGAs koncerter, med mindre de foregår efter midnat eller som del af et natklub-arrangement (her vil aldersgrænsen ofte være 18 år). Der kan dog være enkelte undtagelser. Såfremt der er aldersgrænse på en koncert, vil det fremgå af koncertbeskrivelsen på VEGAs hjemmeside. Vi anbefaler dog, at børn under 12 år er ifølge med voksen, når de tager til koncert. Det er ikke muligt for koncertgæster under 18 år at købe alkohol i VEGAs barer.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvordan finder jeg nemmest vej til VEGA?
VEGA ligger 1 minuts gang fra metrostation Enghave Plads, et kvarters gang fra Københavns Hovedbanegård og 10 minutters gang fra Carlsberg S-tog station. Busserne 1A og 9A stopper tæt ved VEGA. Du kan også lave din egen rejseplan ved hjælp af rejseplanen.dk.