- Store VEGA -
Josef og Elias
søndag
04.04.2021
Pris - inkl. gebyr
235,-
Koncerten er flyttet fra 12.10.20 til 04.04.21. Allerede købte billetter gælder til den nye dato.
Dør: 14.00 - Koncertstart: 15.00
Du kan forvente sitrende energi og fuld dedikation, når den unge kometduo, Josef og Elias, indtager København med deres allerstørste passion: musikken. De to ungdomsidoler har på rekordtid charmeret sig ind på det ganske danske land, og med flere af udgivelser placeret i top10 på Spotify-charten, har duoen lagt i kakkelovnen til en glohed fest.
Josef Von Appen og Elias Mølgaard Tannis debuterede i 2019 med singlen “Shorty Ringer”, og hurtigt efter fulgte singlerne “Brandvarm”, “Weekend hver Dag”, “Min Bror feat. Icekiid” og senest “King Kong”.
Selvom Josef og Elias kun er 13 somre gamle, og livet slår flikfalk i et ungdomssind, så er deres musikalske projekt passioneret og velovervejet. For hvordan jonglerer man optimalt med skole, venner, familie og en granvoksen musikkarriere? Hvis du spørger Josef og Elias, så er det ganske enkelt helt afgørende at have sine prioriteter i orden: “Du skal aldrig glemme din familie. Du skal tænke på, at selvom du er blevet kendt med din musik, så skal du huske at forblive den samme, som du var før. Og du skal holde fast på de venner, du altid har haft,” siger Josef.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk