Torsdag den 19. maj skal du sørge for at snøre skoene ekstra godt, inden Jimilian får dig til at danse aftenen væk i Store VEGA. Med kække smil og rappe trin dansede Jimilian sig overlegent til sejren i 2021-udgaven af Vild med dans. Og du kan godt forvente, at hankommer med samme energi, når det er VEGAs gulv, som der skal festes på. Jimilians poppede R&B-lyd tager os tilbage til sommer i syden. Med opløftende tekster og poppede melodier, er det nærmest umuligt at stå stille. Jimilian har i løbet af året også fundet tid til at udgive singler i eget navn og medvirke på sange hos blandt andet Gobs - “Du & Jeg”- og L.O.C - “Extra”. Senest han udgav noget i albumformat var sammen med Gio på GIOMILIAN (2020). I 2015 nedlagde han de danske hitlister med supersinglen "Slem Igen". Derudover bevidner numre som "Damer På Lager", "Monte Carlo", "Sommer Sindssyg" og "Dejlig" om ekstremt højt niveau hvad angår charmerende vokal, catchy melodi og drenget flabethed. Dansk/albanske Jimilian er vokset fra barnestjerne til etableret musiker. I 2006 medvirkede Jimilian i Børnenes MGP og begyndte så småt at få øjnene op for musikken.
Rygning er ikke tilladt i nogen af VEGAs sale. Vores rygeforbud gælder også e-cigaretter, og vi sælger ikke cigaretter i VEGA. Er du til koncert i Store VEGA har du mulighed for at benytte vores rygeterrasse. Den finder du i Store VEGA på balkonniveauet.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvornår lukker dørene?
Dørene lukker ikke i VEGA før koncerten er slut. Det vil sige, at du kan komme ind på din billet helt til koncerten er overstået.