James Bays karriere har bevæget sig med kometfart siden starten af 2010’erne, hvor han efter udgivelsen af debutalbummet Chaos And The Calm, som indeholder internationale kæmpehits som ”Hold Back The River” og ”Let It Go” og gik direkte ind som nummer et, har høstet et hav af prisnomineringer og flere milliarder streaminger til sig.
Nogle af periodens største musiknavne fik ligeledes hurtigt øjnene op for den charmerende englænder, der som resultat har bragt Bay med ud på verdens store livescener som support for kæmpestjerner som Ed Sheeran, Taylor Swift og The Lumineers.
I 2022 udgav James Bay sit tredje fuldlængde album Leap – en hjerteblottet samling af håbefulde sange dedikeret til de tætteste personer i hans liv. Med dette album søgte James Bay nye kreative, såvel som personlige grænser og omfavnede det ukendte. Den efterfølgende albumturné bragte ham rundt i hjemlandet England, hvor han spillede for udsolgte venues og festivaler.
James Bay var senest på besøg på i Danmark i 2019 som support for netop Ed Sheeran i Odense, men har ikke været her på egen hånd siden 2016, hvor han ligeledes besøgte Store VEGA. Her kvitterede med fire stjerner og overskriften:
”Konstant fællessang med britisk yndling” - GAFFA.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Kan jeg tage mit barn med?
Børn er velkomne til VEGAs koncerter. Vi anbefaler, at børn under 12 år altid er i følgeskab med en voksen til koncerter. Børn skal medbringe egen koncertbillet. Vi fraråder dog, at børn under 1 år deltager i koncerter i VEGA og anbefaler, at mindre børn altid udstyres med høreværn.
Kan jeg nemt komme ind i kørestol?
Som gangbesværet eller kørestolsbruger er det selvfølgelig muligt at opleve koncerter i VEGA. Læs mere om procedurer og faciliteter på vores infoside for personer med særlige behov under Om VEGA.