- Ideal Bar -
Hamish Hawk
onsdag
11.10.2023
Pris - inkl. gebyr
175,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Med sin baryton stemme og øre for den gode melodi, er den skotske indie-folkcharmør, Hamish Hawk det skud magi, som du ikke vidste, at du stod og manglede. Den karismatiske artist skifter med en kamæleons hastighed mellem tempo og stemninger. Det ene øjeblik er defineret af klassisk singer/songwriter dyder og i det næste, er Hawk crooner ala koryfæer som Scott Walker, Jarvis Cocker og Morrissey.
Hamis Hawk har sendt blink ud på den musikalske radar de seneste 10 år, men det er for alvor med debutpladen, Heavy Elevator (2021), at han har fået hul igennem til et større publikum. To år efter det første album kom opfølgeren, Angel Numbers (2023). Skæringens 12 sange veksler mellem rene og skarpskårede popperler til dybfølte ballader.
Skotten dyrker og betvinger det dynamiske i musikken, hvor Hawk og band med stor selvsikkerhed bevæger sig ind og ud af forskellige stemninger og universer – med Hawks vokal som ledestjerne. Angel Numbers er skrevet af Hawk selv samt Andrew Pearson (guitar), Stefan Maurice (keyboards and drums) og Alex Duthie (bass).
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk