Udover at have streamet mere end imponerende 100 millioner gange alene på Spotify igennem karrieren og flere sange på radiofladen, har Gobs med sit debutalbum fra 2022 INTET TIL ALT vundet “Årets Nye Artist” ved The Voice Awards og var tidligere nomineret i kategorien Årets Nye Navn til Danish Music Awards og Zulu Awards.
Gobs har efterhånden etableret sig solidt på den danske popscene med en perlerække af hits og samarbejder med nogle af de største i genren. Hans musikalske udvikling er kun gået en vej og det samme er hans ambitioner. Du har måske danset sidste sommer væk til singlerne “Bodyguard” feat. Branco, “Bare Os Selv” eller “Du & Jeg” med Jimilian, som landede solidt på streamingplaylisterne. Gobs har siden skiftet gear, og undersøger nu kærlighedens kompleksitet på pladen, KNUSTE HJERTER HELER ALDRIG.
Det sidste år har Gobs haft stor succes med sangen "Stupid Man" feat. Mike Lowrey & Thomas Helmig samt den første albumsingle "Tro På Kærlighed", som på ingen tid gik guld i Danmark.
I VEGA ønsker vi, at alle har en god og sikker koncertoplevelse og anerkender, at moshpit er en del af koncertkultur. Ønsker du at deltage i en moshpit under en koncert opfordrer vi dig til at være hjælpsom og en god koncert-buddy, hvis nogle falder i forbindelse med moshpit. Følg altid VEGAs vagters anvisninger i forhold til sikkerhed.
Må jeg tage en handicapledsager med?
Kørestole sælges som almindelig plads. Såfremt der er plads på gæstelisten, er det muligt at få en ledsager gratis med til koncerten. Dette skal undersøges inden koncerten ved at kontakte VEGA på info@vega.dk eller på telefon 33257011 (telefontid kl. 13.00-14.00 på hverdage). Ledsageren skal selvfølgelig have gyldigt ledsager-bevis.
Er der support til koncerten?
I koncertkalenderen her på vega.dk kan du læse alt om koncerten, og hvilke supportnavn(e), der er i forbindelse med koncerten. Koncertkalenderen er altid opdateret med de nyeste informationer, vi har om koncerten, og hvad tid dørene åbner.