Fontaines D.C. udforsker deres musikalske identitet

Sidste år udgav irske Fontaines D.C. deres andet album. Det er opfølgeren på deres überroste debutalbum, Dogrel, som blev nomineret til en Mercury-pris og kaldt årets plade af BBC 6 Music. Ovenpå den massive succes, er de punkede indierockere gået i en anden retning med deres nye sange på A Hero’s Death. Universet er mere lunefuldt og teksterne mere søgende.

Bandet turnerede massivt med Dogrel, og den store efterspørgsel var lige ved at rive bandet fra hinanden. De endte med at aflyse koncerter på grund af presset og fandt først tilbage til, hvem de er som band efter intensive skrivesessions tilbage i Dublin.

Resultatet af de mange sessions blev et album, der er mere mørkt og improviserende end debuten. Fontaines D.C. tog livtag med isolation og desorientering i de mere introspektive sange for at forstå, hvordan deres realitetssans blev forvrænget af successen. I deres arbejde var de inspireret af alt lige fra Suicide, Beach Boys og Leonard Cohen til Beach House, Broadcast og Lee Hazlewood.

Fontaines D.C. ved, at de med A Hero´s Death lægger én version af bandet i graven, som fansene kender. De prøver ikke støde de fans fra sig, som oprindeligt faldt for deres musik. Derimod vil de skubbe til sig selv og deres lytteres opfattelser. De ofrer en identitet for at skabe en anden, som er helt deres egen.