Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse Emil Kruse
Der er fest i luften, når Emil Kruse vender tilbage til VEGA
Emil Kruse har på trods af sine unge alder været en del af den danske musikscene i lang tid. Først som den ene halvdel af grime-duoen Sleng, og senere under navnet Aesthetic, hvor han lavede 90’er-inspireret hiphop. I dag kan hans musikalske univers bedst beskrives som melodiøse vokalstrofer akkompagneret af lige dele sfæriske synth-flader og 80’er Moog-bas.
Kruse er blevet kaldt dansk hiphops poetiske drømmer og har imponeret publikum og anmeldere landet over. Hans yderst anmelderroste solodebut fra 2016, ep’en Slumromantiker, fik af Soundvenue fem ud af seks stjerner samt seks ud af seks hjerter i Politiken, som kaldte udgivelsen for ”en velproduceret, elektronisk hiphop-udgivelse, der tager lytteren med sig igennem tvivlen og forelskelsen og ensomheden”.
Senest har Emil Kruses lyd gået sin sejrsgang på singlen ”Air Tonight” med første halvdel af Benal, Benjamin Hav. Med sin lounge-lyd har nummeret, der har flere end 4,5 mio. streams, været P3s Uundgåelige, og det er et fremragende eksempel på, hvordan mødet mellem melodiøs hiphop og house-agtige beats effektivt sætter skub i humøret.
Rygning er ikke tilladt i nogen af VEGAs sale. Vores rygeforbud gælder også e-cigaretter, og vi sælger ikke cigaretter i VEGA. Er du til koncert i Store VEGA har du mulighed for at benytte vores rygeterrasse. Den finder du i Store VEGA på balkon niveauet via Svend Auken Salen.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 25 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvad er VEGAs narkotikapolitik?
VEGA accepterer ikke indtagelse af nogen former for narkotika ved vores arrangementer. Bliver man taget i overtrædelse af dette medfører det politianmeldelse, bortvisning og to års karantæne fra VEGA.