- Ideal Bar -
Daniel Schulz
lørdag
14.10.2023
Pris - inkl. gebyr
185,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Med sin internationale lyd, silkebløde vokal og sange, der forener elementer fra pop og R&B, bragede Daniel Schulz med en komets hastighed ind på den danske og internationale musikscene. Under armen havde han singlen, ”Turn Back Time” (2017), som hurtigt gik sin sejrsgang på diverse streamingtjenester.
Nu er Daniel Shulz for alvor klar til igen at sætte kurs mod pophimlen med udgivelsen af sit debutalbum, Someone Send This To My Mom (2023), som bl.a. er skabt med hit-producerne, Frederik og Fridolin Nordsø, på holdet – to af tidens vigtigste pop-producere, som står bag produktioner fra Drew Sycamore, Christopher og Tobias Rahim.
Schulz laver musik, der spejler det personlige, de erfaringer og oplevelser, som han går igennem. Debutpladen, Someone Send This to My Mom, er et musikalsk fotoalbum, en håndsrækning fra Schulz til sin mor, som ikke længere er i hans liv. Pladen er et intimt indblik i Shulz egen historie, men samtidig en universel fortælling til os alle om familiebånd og kærlighed.
I 2021 udgav Daniel Schulz EP’en, 9720, med hitsinglen, "Bad Company", mens han i starten af 2022 udgav "East Coast" med det svenske talent, Mimi Sandén.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk