Chinah - Besættende elektropop omfavner Store VEGA
Der er gået to år siden, at den anmelderroste alternative poptrio, Chinah, udgav deres skelsættende debut Anyone. Men nu er de heldigvis igen akutelle med den lækre, sfæriske single ”Promise”, der inviterer lytteren ind i deres mystificerende univers af tunge synthflader, uptempo beats og sangerinde Fine Glindvads dragende vokal.
Bandet har brugt de sidste to år på at fordybe sig i musikken og finde nye måde at udforske musikken på. Chinah er nu klar til at lade deres fans fortabe sig i nye dristige eksperimenter, der dykker ned i 90´er nostalgi og nordisk melankoli. Bandet fortæller:
"For nylig har vi omfavnet soundtracket til vores tidlige teenageår. At se MTV/VH1 efter skole, uanset hvad der var på, og bare absorbere de amerikanske mainstreamvideoer, der var på det tidspunkt. "Eternal Blue" og "Promise" minder om disse 00'er-popnumre. Promise beskriver en tilstand af ro, hvor du føler dig både følelsesløs og desperat på samme tid."
Trioen fik deres internationale gennembrud med debutep´en Once The Lights Are On, og skabte derefter et formidabelt live-omdømme gennem højintense og nærværende koncerter på VEGAs Udvalgte 2016, SXSW, The Great Escape, Iceland Airwaves og Roskilde Festival.
I koncertkalenderen her på vega.dk kan du læse alt om koncerten, og hvilke supportnavn(e), der er i forbindelse med koncerten. Koncertkalenderen er altid opdateret med de nyeste informationer, vi har om koncerten, og hvad tid dørene åbner.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 25 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvor må jeg ryge?
Rygning er ikke tilladt i nogen af VEGAs sale. Vores rygeforbud gælder også e-cigaretter, og vi sælger ikke cigaretter i VEGA. Er du til koncert i Store VEGA har du mulighed for at benytte vores rygeterrasse. Den finder du i Store VEGA på balkon niveauet via Svend Auken Salen.