Cezinando skinner klart på nordens musikalske stjernehimmel
Det er spændende at følge den norske artist Cezinandos musikalske rejse mod stjernerne i norden. Et ungt urbant musikalsk udtryk i en sammensmeltning af pop og hiphop, der udspringer fra 10’erne. Med udgivelser som "Noen ganger og andre", "Et godt stup i et grunt vann" og "Samtidig" har Cezinando gjort sig positivt bemærket på den skandinaviske musikscene. Han har opbygget en solid fanskare på baggrund af sine hudløst ærlige tekster og det vanvittige, fredfyldte og sårbare univers han skaber.
Cezinando har længe præget de norske radiostationer, hitlister og prisuddelings shows og er blevet belønnet med en lang række priser ved Spellemannprisen, som er Norges svar på Danish Music Awards. Han er blandt andet blevet tildelt Spellemannpriser i kategorierne Årets Tekstforfatter, Årets Sangskriver, Årets Urban, samt Årets Album’. Han skiller sig i den grad ud fra mængden, hvad angår melodi, flow og attitude. Derudover markerer han sig som en enestående liveartist. Med en smittende selvtillid og don’t fuck with me-attitude kombineret med en overvældende ærlighed og følsomhed tryllebinder han publikum ved sine altid eksplosive koncerter.
Cezinando er som prinsen af norsk pop atter klar i live-sammenhæng. Han indtager Store VEGA i efteråret 2023 og vil spille både ny- og gammel musik.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvornår lukker dørene?
Dørene lukker ikke i VEGA før koncerten er slut. Det vil sige, at du kan komme ind på din billet helt til koncerten er overstået.
Hvor gammel skal jeg være for at komme til koncert?
Der er ikke aldersgrænse til VEGAs koncerter, med mindre de foregår efter midnat eller som del af et natklub-arrangement (her vil aldersgrænsen ofte være 18 år). Der kan dog være enkelte undtagelser. Såfremt der er aldersgrænse på en koncert, vil det fremgå af koncertbeskrivelsen på VEGAs hjemmeside. Vi anbefaler dog, at børn under 12 år er ifølge med voksen, når de tager til koncert. Det er ikke muligt for koncertgæster under 18 år at købe alkohol i VEGAs barer.