Koncerten er flyttet fra 4.2.2023 til 29.11.23. Allerede købte billetter gælder stadig. Billetkøbere modtager en mail fra Ticketmaster med yderligere info.
Calby udforsker det uopdagede territorie mellem soul, pop og indierock
Manden bag Calby, Mik Thybo, har skabt sit eget særlige musikunivers, hvor han tager træk fra pop og indierock genren ind i sit soulede univers. Sangene er personlige, og handler om Calbys egen erfaring med kærlighed, sorg og angst.
Calby slog igennem i 2019 med den anmelderroste single ”The everyday bit”. Efterfølgende udkom singlen ”Burnout”, som også blev titlen på hans debutalbum fra 2020, der med flotte anmeldelser sikrede ham et massivt gennembrud.
Lige nu er Calby aktuel med sin nyeste single ’’Worry About the Money’’, der fungerer som en smagsprøve på hans kommende album. Singlen viser en musikalsk mere åben Calby og kredser om at turde tage de svære spring i livet.
Er koncerten i Store VEGA, og er der meldt få billetter/udsolgt, vil balkonen være åben. Der er ca. 150 unummererede siddepladser, der uddeles efter først-til-mølle. Ønsker du disse pladser, opfordrer vi dig til at komme, når dørene åbner. I Lille VEGA finder du i venstre side af salen en lang sofarække. Du må også gerne sidde på gulvet på den lille balkon. I Ideal Bar er der siddepladser langs vinduerne, og ofte står der stole fremme til fri afbenyttelse ( dog ikke ved udsolgte shows).
Hvordan finder jeg nemmest vej til VEGA?
VEGA ligger 1 minuts gang fra metrostation Enghave Plads, et kvarters gang fra Københavns Hovedbanegård og 10 minutters gang fra Carlsberg S-tog station. Busserne 1A og 9A stopper tæt ved VEGA. Du kan også lave din egen rejseplan ved hjælp af rejseplanen.dk.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.