Den anerkendte producer, dj og musiker gæster Store VEGA den 12. oktober med sine chillede og meditative beats.
Britiske Simon Green er en særlig fugl i den elektroniske musikjungle. Få musikere kan som ham skabe chillede og organiske, sample-baserede beats, der både griber, omfavner og løfter lytteren.
At lægge ører til de stemningsfulde og dragende produktioner er som at træde ind i en kulørt og meditativ særverden fuld af smukke gevækster, forunderlige væsner og glitrende vandfald. Apropos naturmetaforerne, så har Bonobo har taget sit kunstnernavn fra en lille chimpanse-art.
Igennem Bonobos mere end 20 år lange karriere har hans musikalske udtryk udviklet sig fra støvede, triphoppede produktioner til komplekse og filmiske kompositioner, der griber dybt i genreskuffen. Hans diskografi rummer således elementer af bl.a. jazz, folk, soul, house og downbeat og inspiration fra både afrikanske, asiatiske og mellemøstlige musiktraditioner.
Personer med fotosensitiv epilepsi bør være opmærksom på, at der kan forekomme stroboskop- eller blinkende lys til koncerter i VEGA. VEGA har desværre ikke mulighed for i forvejen at annoncere, om det vil være tilfældet til en bestemt koncert. Ofte vil vi først på selve dagen, og i nogle tilfælde slet ikke, få oplyst, om blinkende lys er en del af kunstnerens lyssætning til koncerten.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Må jeg tage mit kamera med til en koncert?
Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder med almindeligt lommekamera og mobiltelefon til vore koncerter. Professionelle eller semiprofessionelle kameraer med spejlrefleks og/eller objektiv er ikke tilladt, ligesom det heller ikke er tilladt at filme koncerterne. Følg altid vagternes anvisninger, da der kan være forskellige regler for de forskellige kunstnere. Husk desuden at tage hensyn til de andre koncertgængere, så de ikke generes af dit kamera-brug. De billeder der tages må ikke benyttes i kommercielt øjemed, men kun til privat brug.