- Store VEGA -
Big Thief
support - Tucker Zimmerman
mandag
13.06.2022
Pris - inkl. gebyr
280,-
Koncerten er flyttet fra 15.02.22 til 13.06.22. Allerede købte billetter gælder til den nye dato.
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Big Thief er tilbage i Store VEGA
Big Thief er blevet kaldt "et af tidens bedste bands" og "USA's bedste indie-band". Og hvis Big Thief havde haft et tag over hovedet, da bandet gav den allersidste koncert, inden Danmark blev lukket helt i marts 2020, havde de sikkert også blæst det af.
Men i stedet for at befinde sig inde i varmen i et udsolgt Store VEGA, stod det anmelderroste amerikanske band ude i kulden sammen med det publikum, der netop havde fået besked om, at koncerten ikke kunne gennemføres, og at vi nu skulle stå sammen ved at holde afstand.
Big Thief stod sammen i det epokegørende øjeblik og gav en improviseret akustisk minikoncert, der blev foreviget på video, under ledelse af den evigt dragende frontkvinde Adrianne Lenker, og nu får Big Thief omsider lov til at gøre arbejdet færdigt i Store Vega, når de gæster spillestedet 15. februar 2022.
Big Thief var på toppen og overalt, da deres turneplan blev afbrudt. I 2019 udgav gruppen hele to albummer, Two Hands og U.F.O.F., som begge høstede femstjernede anmeldelser i både Gaffa og Soundvenue. Soundvenue kaldte Big Thief for "USAs bedste indie-band", mens Politiken gik skridtet videre og kaldte bandet for "et af tidens bedste", og Pitchfork havde plads til begge plader blandt de 13 bedste fra 2019.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk