Barselona udgav tilbage i januar deres første single ovenpå 2.5 års udgivelsespause. Sangen med titlen “Lyden Af Livet” har allerede fået massiv radio airplay på P3 og P6.
Med ’Lyden Af Livet’ åbnede Barselona op for det univers, som de har udviklet og forfinet i studiet i løbet af de seneste 3 år. Dernæst blev der fulgt op med den mere bastunge og skarptskåret ”Real Love”, der blev P3s Uundgåelige og som indikerede, hvor bandet har bevæget sig hen og udviklet sig – både i forhold til sangskrivning og lydunivers – her 7 år efter bandet blev grundlagt.
Barselona har netop udgivet singlen ”Ind I Mørket Ud Af Det Blå”, der kommer i kølvandet af at bandet har annonceret deres kommende album Væbnet Hjerte – et generationsportræt og et billede af ungdommen, hvor mørke og melankoli smelter sammen med håb, antydet i den musikalske kombination af det maskinelle og det menneskelige. En tematik, som singlen ”Ind I Mørket Ud Af Det Blå” netop tager fat på. Albummet udkommer i midten af september.
Det er ikke muligt at medbringe bannere til VEGAs koncerter!
Er der stroboskoplys?
Personer med fotosensitiv epilepsi bør være opmærksom på, at der kan forekomme stroboskop- eller blinkende lys til koncerter i VEGA. VEGA har desværre ikke mulighed for i forvejen at annoncere, om det vil være tilfældet til en bestemt koncert. Ofte vil vi først på selve dagen, og i nogle tilfælde slet ikke, få oplyst, om blinkende lys er en del af kunstnerens lyssætning til koncerten.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.