- Lille VEGA -
bar italia
mandag
20.11.2023
Pris - inkl. gebyr
220,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Hvis de tre medlemmer i det engelske band bar italia, bestemte sig for at åbne et værtshus, inspireret af deres navn, så ville menuen være alsidig. Størstedelen af menuen ville byde på moderne grunge, lo-fi folk og mørk dream pop.
Men bandet skyer ikke nogen lyd, der kan hjælpe dem med at ommøblere betydningen af avantgarde. Alt er muligt i bar italia. Oasis kunne være blevet produceret af Tirzah eller Yung Lean kunne spille i et Pavement-inspireret band.
I maj udgiver de deres tredje album, Tracey Denim. Albummet lægger sig i slipstrømmen af bedhead fra 2021 og blev indspillet og produceret af trioen selv og mixet af Marta Salogni (Björk, Sampha, Romy, Porridge Radio m.fl.). Trioen har tidligere hovedsageligt udgivet deres musik via Dean Blunts World Music, men de er nu signet med legendariske Matador.
De to singler “Punkt” og “Nurse” har allerede kradset i, hvad man kan forvente på de nye sange. Sidstnævnte sang blev af The Guardian kaldt en hypnotisk post-punk ballade og musikmediet Pitchfork synes, den er fængslende som et narkotikum.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk