- Store VEGA -
Balstyrko
torsdag
09.09.2021
Pris - inkl. gebyr
330,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Det er snart 12 år siden, at den københavnske supertrio, Balstyrko, udgav deres første og hidtil eneste album, Jagten Paa Noget, i tiden mens finanskrisen skyllede over Danmark og sociale medier stadig var sociale. 12 år til trods virker deres musik og albummet stadigt lige så sprødt som dengang.
Balstyrko består af de erfarne musikere Anders Ormen, Ane Trolle og Blæs Bukki. Med albummet skabte de en helt unik lyd, hvor de miksede tilbagelænet triphop, dansk visesang og sprøde reggaerytmer op i en lækker cocktail. Den esoteriske lyrik bliver smukt leveret af Ane Trolles karakteristiske vokal.
I et sommerhus ved Vesterhavet skrev og komponerede Balstyrko i løbet af 3 år uforglemmelige numre som ”Intet Stopper Helt”, ”Roennebaer” og ”Kaffe MDMA”, der hver især kradsede op i dagligdagens eksistentielle spørgsmål. Sangene indeholder både traditionelle arrangementer og impulsive feltoptagelser fra hverdagen: kødsovs, der koger på et komfur, ild i brændeovnen og et æggeurs monotone tikken.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk