- Lille VEGA -
Asbjørn
onsdag
03.05.2023
Pris - inkl. gebyr
205,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Den danske alt-pop kunstner Asbjørn har med sin legesyge popmusik markeret sig både i Danmark og internationalt. Musikmedier som DIY Magazine, Highsnobiety og The Line of Best Fit har sendt roser hans vej og det samme har Asbjørns musikalske heltinde Lykke Li.
Det seneste fuldlængde album, Boyology, fra Asbjørns hånd udkom i starten af 2022 på det tyske pladeselskab Embassy of Music - med Robyn, Björk og Moby som label-kollegaer.
“Boyology er både et pop-album på mine egne præmisser, og et opgør med de usynlige forventninger i samfundet og i popkulturen til, hvad en mand bør og ikke bør være,” fortæller Asbjørn. Albummet blev modtaget med fem ud af seks stjerner i GAFFA; “Boyology står som et sublimt popalbum og en ode til alle dem, der ikke passer ind.”
Albummet er ledsaget af en musikvideo-trilogi til numrene “Young Dumb Crazy”, “Remember My Name” og “Be Human”. I 2022 udgav Asbjørn også singlerne “Farver” sammen med Tessa og “x in my sensual” med DAYYANI.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk