- Ideal Bar -
Anton Walter
fredag
12.03.2021
Pris - inkl. gebyr
140,-
Koncerten er desværre aflyst. Billetter bliver automatisk refunderet, hvor de er købt.
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Den unge sanger og sangskriver udgav i efteråret 2019 sin debut-ep Ung Drengs Lod, hvor man bl.a. kunne finde singlerne ”Min Dag” og ”Gør Hvad Du Vil”. Anton Walterhar desuden netop udgivet sin nye single - den ørehængende pop-ballede "Melodier", der handler om ærlig, ungdommelig og ufiltreret kærlighed med en catchy melodi, som er svær ikke at synge med på. Dette er blot startskuddet til en række nye numre fra den 18-årige københavner.
Senest har Anton Walter spillet DR Koncerthusets Studie 3 og på Live Camp under Smukfest 2019, hvor han b.la. vandt ’Tak Rock Talentprisen’, og dermed åbnede P3-Teltet på festivalen. Udover dette varmede den unge artist op for Hugo Helmig på hans seneste Danmarksturné. Om sin kommende miniturné udtaler Anton Walter:
”Altså – min første tour? Hvordan skulle jeg ikke kunne glæde mig helt vildt til det? Smukfest sidste år var overdrevet, og Koncerthuset var intenst - nu satser jeg på, at med det nye materiale i baghånden, så bliver de her koncerter noget helt særligt. Det sted jeg føler mig allermest tilpas er på en scene sammen med mit band, så jeg er ikke et sekund i tvivl om at publikum kommer til at kunne mærke det, når vi til efteråret tænder op igen. Og så er det bare altid på og fra scenen, at musikken virkelig kan mærkes.”
Anton Walter har i sandhed etableret sig selv som et spændende nyt livenavn, hvor bl.a. GAFFA senest har rost ham:
"Det er den helt klassiske danske poptradition, men leveret lige fra hjertet af en fyr, der ikke er kalkuleret pretty face, men en helt igennem likeable fyr."
Som nysgerrig popelsker kan man glæde sig til en række energifyldte og velspillende liveoplevelser med en selvsikker ung mand i front.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk