21-årige Anthon Edwards tændte sammen med sin musikalske sidekick, Thor Farlov, op under karrieren i X-Factor. De to storcharmører viste både Blachmann og resten af kongeriget, at de var kommet for blive. Citybois er efterfølgende blevet streamet mere end 200 millioner gange og har haft et utal af udsolgte koncerter, hvor de sammen har fået spillestederne til at ramme kogepunktet.
COVID-19 satte desværre en kæp i hjulet på deres stort opsatte Danmarksturné, og i mellemtiden begyndte Anthon Edwards at eksperimentere med en skarptskåren millennium R&B-lyd, som han har dyrket siden han var barn. Ne-Yo´s kærlighedsballader, Ushers dansable partyhits og Craig Davids bundcharmerende vokalarbejde er store inspirationskilder i hans arbejde med sit eget solomateriale.
Det kommer særligt til udtryk på hans første single ”Holder os Vågne”, hvor han får selskab af Burhan G.
Vi kan scanne din billet både printet og på din smartphone. Vælger du at vise din billet på smartphone må du gerne sørge for, at lysstyrken er skruet op. Bemærk vi kan ikke scanne på en skærm, der er smadret.
Må jeg tage et banner med?
Det er ikke muligt at medbringe bannere til VEGAs koncerter!
Er der stroboskoplys?
Personer med fotosensitiv epilepsi bør være opmærksom på, at der kan forekomme stroboskop- eller blinkende lys til koncerter i VEGA. VEGA har desværre ikke mulighed for i forvejen at annoncere, om det vil være tilfældet til en bestemt koncert. Ofte vil vi først på selve dagen, og i nogle tilfælde slet ikke, få oplyst, om blinkende lys er en del af kunstnerens lyssætning til koncerten.