Angående Mig spidder krop, sex og provinsiel stolthed i VEGA
Angående Mig har med rappe skridt besat den danske scene med sin helt egen lyd, der blander hiphoppens tunge 808, singer/songwriterens akustiske guitar og punkens absolutte vrede og desperation, der tvinger enhver lytter til rent faktisk at lytte.
Hun er lige nu aktuel med sit længeventede debutalbum MANDEN I MIG, der med et tilbageblik i sin egen provinspubertære virkelighed, fortæller en historie om køn, opvækst, sex, forfald og stolthed.
Med lån fra den kristne gudstjeneste som metaforramme og Niels Hausgaard og Anna Juul som gæstemedvirkende på pladen, viser Angående Mig den bio-politisk virkelighed i sin egen stavnsbundne og kønnede kamp.
I kontrast til Angående Migs tidligere maksimalistiske og insisterende udgivelser, er MANDEN I MIG et sonisk minimalistisk popalbum og en magtdemonstration i netop at turde favne alle yderpunkter af det protesterende indre - også alt dét, der eftertænksomt hvisker dig i øret.
Personer med fotosensitiv epilepsi bør være opmærksom på, at der kan forekomme stroboskop- eller blinkende lys til koncerter i VEGA. VEGA har desværre ikke mulighed for i forvejen at annoncere, om det vil være tilfældet til en bestemt koncert. Ofte vil vi først på selve dagen, og i nogle tilfælde slet ikke, få oplyst, om blinkende lys er en del af kunstnerens lyssætning til koncerten.
Skal jeg aflevere min taske og jakke i garderoben?
I VEGAs garderobe afleverer du overtøj, tasker og alt andet, du måtte have med. Garderobe skal benyttes ved alle besøg i forbindelse med koncerter eller natklub-arrangementer. Jakker, tøj og andre ejendele må hverken smides indenfor eller udenfor VEGA af hensyn til flugtveje og brandsikkerhed. Løse genstande som mobiltelefoner, penge, pas, tørklæder m.m. i jakkelommer er på eget ansvar i VEGAs garderobe. VEGA erstatter ikke disse genstande. Garderobeafgiften er 30 kr. Det er muligt at betale med Dankort i Lille VEGA og Store VEGAs foyer.
Hvornår lukker dørene?
Dørene lukker ikke i VEGA før koncerten er slut. Det vil sige, at du kan komme ind på din billet helt til koncerten er overstået.