Alex Vargas er kendt for sin store popstemme, flotte melodier og dybtfølte kærlighedssange. Lige siden gennembruddet med storhittet ”Schackled Up” i 2016 er Vargas, med sit tårnhøje ambitionsniveau, blevet en publikumsfavorit. Han forstår at gøre sine magiske koncerter lige dele følsomme og edgy.
I marts 2023 udsender Alex Vargas albummet BIG BIG MACHINE, som han allerede har givet en teaser på med top 20-hittet ”Yougazer” og singlerne ”Mama, I’ve Been Dying” og ”Pages”. Albummet vidner om et mere udadvendt musikalsk udtryk end tidligere set. Det er skrevet og indspillet med inspiration fra 60’erne og 70’ernes sangskrivning. Om indspilningsprocessen fortæller Vargas:
”Jeg tillader mig selv at bringe lidt mere farve og kulør ind i musikken. Det har givet mig en mere legesyg tilgang til at lave dette album end tidligere. Et forløb hvor jeg har sat mig selv fri og ikke forsøgt at lade mig selv begrænse.”
Den umiddelbare glæde ved musikken og mere direkte udtryk tager Alex Vargas med sig, når han rammer Store VEGA den 23. november 2023.
Er koncerten i Store VEGA, og er der meldt få billetter/udsolgt, vil balkonen være åben. Der er ca. 150 unummererede siddepladser, der uddeles efter først-til-mølle. Ønsker du disse pladser, opfordrer vi dig til at komme, når dørene åbner. I Lille VEGA finder du i venstre side af salen en lang sofarække. Du må også gerne sidde på gulvet på den lille balkon. I Ideal Bar er der siddepladser langs vinduerne, og ofte står der stole fremme til fri afbenyttelse ( dog ikke ved udsolgte shows).
Hvornår lukker dørene?
Dørene lukker ikke i VEGA før koncerten er slut. Det vil sige, at du kan komme ind på din billet helt til koncerten er overstået.
Kan jeg nemt komme ind i kørestol?
Som gangbesværet eller kørestolsbruger er det selvfølgelig muligt at opleve koncerter i VEGA. Læs mere om procedurer og faciliteter på vores infoside for personer med særlige behov under Om VEGA.