- Store VEGA -
Aksglæde
fredag
28.05.2021
Pris - inkl. gebyr
200,-
Koncerten er flyttet fra 20.01.21 til 28.05.21. Allerede købte billetter gælder til den nye dato.
Dør: 19.00 - Koncertstart: 19.30
Ovenpå ep’en Hvorfor Kom Du Overhovedet? og en Danmarksturné som blev sluttet af med en udsolgt koncert i Pumpehuset, kunne Aksglæde kigge tilbage på et flot 2019. Nu står han klar til at begynde det næste kapitel i sin karriere. Kapitlet starter med udgivelsen af singlen "Halvgud", der fortæller en universel historie om at se sine forældre i et andet lys i takt med, at man selv bliver ældre.
Om "Halvgud", fortæller Aksglæde:
”Jeg elsker min far, men mit syn på ham har ændret sig markant fra dengang, jeg var lille og så ham som en altovervindende halvgud til i dag, hvor jeg er voksen og ser ham som en helt normal mand med fejl og mangler. Men ”Halvgud” handler i lige så høj grad om mig - en ung mand, der naivt tror, at jeg kan løbe fra mit ophav, fordi jeg ønsker at være selvstændig uden at have alle hans mangler med i bagagen. Men dem kan jeg bare aldrig løbe fra. Og det er vildt irriterende, at kunne høre min far, når jeg taler og siger noget, som jeg altid selv har syntes var latterligt. Men det er også betryggende fordi, at det er et bevis på, at jeg hører til et sted. Jeg har hans øjne og han har min ryg.”
Det er ikke uden grund, at Aksglæde gang på gang har mødt ros fra anmelderland. Når han spiller live, er det altid med sit faste band bestående af nogle af landets dygtigste, nye musikere. Du kan forvente knivskarp sangskrivning og pop fra en farverig palette, når Aksglæde spiller koncert på VEGA den 20. januar.
Bemærk
VEGA afholder koncerter for et siddende publikum for at kunne imødekomme de plads- og sundhedskrav, vi som spillested skal efterleve. Læs mere her!
Billetholdere modtager en mail fra Ticketmaster med mere information.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk